Præventionsrådgivning på Klinik Bay

Prævention bruges både til at forebygge graviditet og hindre smitte med sexsygdomme. Der findes flere forskellige præventionsformer til at forebygge graviditet, hvoraf kun kondom og femidom forebygger både graviditet og smitte.

De forskellige præventionsformer adskiller sig fra hinanden med hensyn til metode, virkning, brugervenlighed, beskyttelse og bivirkninger. Hvilken præventionsform, du skal vælge, afhænger derfor af flere forhold. Der er fordele og ulemper ved alle præventionsmetoderne. De fleste har stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang. Det kan derfor være en god idé at tænke over, at den passer til din livsstil og derved vælge en præventionsform, du kan benytte korrekt og optimalt, så du er sikret maksimal beskyttelse.

Vi vejleder dig gerne i de forskellige præventionsmetoder og rådgiver dig med udgangspunkt i din situation og dine ønsker, således at vi finder frem til den rette præventionsform for dig.

Du kan læse mere om de forskellige præventionsformer nedenfor:

P-piller
P-piller er en hyppig brugt og sikker prævention. P-piller indeholder hormonerne ethinylestradiol og gestagen.

De to former for kunstige hormoner virker ved at forhindre ægløsning, gør slimet i livmoderhalsen mere sej og uigennemtrængeligt for sædceller. Samtidig påvirkes livmoderslimhinden, så den bliver mindre modtagelig for et befrugtet æg.

P-piller tages dagligt med eller uden 7 dages pause i hver cyklus. Hvis du vælger at holde 7 dages pause, vil du få en menstruationslignende blødning.

Det er en nem og meget sikker prævention, men det kræver at den bruges korrekt. Du selv skal huske at tage pillerne dagligt, hvorfor det i praksis ikke altid den mest sikre metode. Det kan være svært for nogle at huske en daglig p-pille, så hvis du er lidt glemsom, bør du vælge en anden præventionsform.

P-piller kan have bivirkninger som øget risiko for blodpropper, nedsat sexlyst, depression, humørsvingninger og hovedpine. De samme bivirkninger kan ses ved andre former for kombinationsprævention, som p-plaster og p-ring.

 

Minipiller
Minipiller minder meget om p-piller, men indeholder kun et enkelt hormon, gestagen.

Gestagen påvirker livmoderslimhinden, så et eventuelt befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast i livmoderen. Dermed kan det befrugtede æg ikke udvikle sig til en graviditet. Samtidig påvirkes slimet i livmoderhalsen, så det er sværere for sædceller at trænge igennem og komme ind i et æg. De nyere minipiller med højdosis hormon nedsætter desuden antallet af ægløsninger.

Minipillerne er ikke helt lige så sikre som p-piler. De skal tages samme tidspunkt hver dag for være effektive. For de traditionelle lavdosis minipiller gælder det, at der ikke må være ændringer i tidspunktet for indtagelse på mere end 3 timer, mens de nyere højdosis minipiller kan tages med variation på op til 12 timer.

Minipiller skal tages hver dag gennem hele din cyklus. Du holder altså ikke pause som med p-piller.

Minipiller medfører ikke øget risiko for blodprop. De kan derfor være et godt alternativ til p-piller til kvinder, som er over 35 år, ryger eller ammer.

Spiral
Hvis du ikke vil huske på at tage en pille hver dag eller altid sørge for at have et kondom klar, kan en spiral være løsningen.
Du kan vælge mellem to former: Hormon- eller kobberspiral.

Hormonspiral og mini-hormonspiral
Hormonspiraler indeholder hormonet gestagen. Hormonet afgives langsomt fra spiralen og påvirker livmoderslimhinden og livmoderhalsslimen, så graviditet forebygges.

Den mængde hormon, der bliver frigives, virker overvejende lokalt i slimhinden i livmoderen. Du får du derfor ikke lige så mange hormoner ud i kroppen som ved p-piller, p-stav, p-sprøjte, minipiller, p-plaster eller p-ring.

Hvis du oplever kraftige blødninger, kan en hormonspiral være en rigtig god løsning, da spiralen, hos langt de fleste, giver en reduktion i blødningsmængden. En hormonspiral kan dog medføre uregelmæssige blødninger eller pletblødninger i de første 3-6 måneder. Derefter opleves gradvis nedgang i mængden og antallet af blødningsdage. Hos nogle kvinder udebliver menstruationerne helt.

Har du menstruationssmerter bliver disse ligeledes væsentlig mindre eller forsvinder helt.

Der findes 3 typer af hormonspiraler:

• Jaydess
• Kyleena
• Mirena
• Levogest

Jaydess kan ligge i 3 år, mens Mirena, Kyleena og Levogest kan ligge i 5 år. Jaydess og Kyleena kan bruges af kvinder, der ikke har født. Sikkerheden er 99 %.

Kobberspiral
Ved kobberspiral er der en kobbertråd om spiralen. Kobberholdige spiraler virker ved, at kobberet ændrer miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne bevæger sig dårligere, hvilket forhindrer at sædcellerne kan svømme hen til et æg og befrugte det. Desuden påvirker kobberet slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

Kobberspiralen kan også bruges som nødprævention i stedet for en fortrydelsespille, hvis den bliver lagt op inden for 5 dage efter det ubeskyttede samleje. Spiralen kan derefter blive liggende som fast prævention.

Kobberspiralen kan dog give dig kraftigere og mere langvarige menstruationer, da den ikke indeholder hormoner.

En kobberspiral beskytter mod graviditet i 5 år efter anlæggelse. Sikkerheden mod graviditet er 98-99 %.

P-stav
P-staven kaldes også en hormonstav. Det er en langtidsvirkende præventionsmetode. P-staven er en god løsning, hvis du ønsker hormonprævention, men har svært ved at huske at tage p-piller eller anden form for prævention, eller ikke ønsker at tænke på prævention i dagligdagen. Når p-staven er på plads, er den en sikker prævention de næste 3 år.

P-staven er en tynd plaststav, som lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm. Plaststaven indeholder gestagen, som dagligt afgives i en lille mængde. Hormonmængden i staven aftager med tiden, og efter ca. 3 år er hormonmængden blevet så lav, at staven bør udskiftes.

P-staven medfører relativt hyppigt blødningsforstyrrelser i form af ophør af menstruation, længere mellem menstruationerne og lidt sjældnere hyppigere eller kraftigere menstruationer.

P-ring
P-ringen er et alternativ til p-piller. Den indeholder de samme hormoner som p-piller og beskytter lige så godt, hvis den bruges korrekt. P-ringen er en fleksibel plast-ring, som du selv kan indsætte i skeden, hvor den bliver siddende i 3 uger. Efter 3 uger tager du ringen ud i igen. Herefter får du en kunstig menstruation som ved p-piller. Efter 7 dages pause placeres en ny p-ring i skeden.

P-ringen kan give bivirkninger ligesom p-piller og p-plaster. Selvom p-ringen minder om p-piller, så er risikoen for blodpropper dobbelt så høj som ved p-piller.

P-plaster
P-plaster er et tyndt plaster, der sættes på huden, og beskytter mod graviditet. Det skal skiftes hver uge. Du har plaster på i 3 uger, hvorefter holdes en pause på 1 uge, hvor du har menstruation.

Ligesom ved p-piller og p-ring er der høj sikkerhed ved brugen af p-plaster, hvis det anvendes korrekt.

P-plaster indeholder de samme hormoner, som findes i p-piller. Forskellen fra p-piller er, at hormonerne optages i kroppen direkte gennem huden i stedet for gennem slimhinden i tarmen.

P-plaster har dog en højere risiko for blodprop sammenlignet med p-piller. Denne risiko er dobbelt så stor.

P-sprøjte
P-sprøjten gives som en indsprøjtning med hormonet gestagen hos lægen hver 3. måned. Det er samme hormontype som i minipiller og p-stave.

P-sprøjten virker ved at hæmme ægløsning, gør det vanskeligere for sædceller at passere op i livmoderen, samt forhindrer at et befrugtet æg kan sætte sig fast.

Der er flere bivirkninger forbundet med p-sprøjten. Effekten kan vedvare i op til 8-10 måneder efter, at behandlingen er ophørt. I denne periode kan det derfor være svært at blive gravid.

Derudover giver p-sprøjter ofte blødningsforstyrrelser og andre typiske bivirkninger fra hormonprævention som nedsat humør, nedsat sexlyst og øget appetit.

Ved længere tids anvendelse er der ydermere risiko for øget knoglestab. P-sprøjter er derfor ikke en præventionsform, som skal anvendes i mere end 2 år, hvis der er mulighed for at bruge anden form for prævention.

Kondom
Kondomer er en nem og effektiv form for prævention. Modsat de fleste andre former for prævention, beskytter det både mod graviditet og sexsygdomme.

Kondomet er et gummihylster, som trækkes over penis før samleje. Ved udløsning opsamles sæden i kondomet og beskytter derved mod uønsket graviditet. Kondomet forhindrer altså, at sædceller kommer i ind kvinden og befugter et æg. Kondomet beskytter også både dig selv og din partner mod sexsygdomme, som f.eks. klamydia, gonorré og HIV.

Men det er vigtigt, at det opbevares og bruges korrekt, så det ikke går i stykker eller ryger af under samleje.

Femidom
Femidom er en præventionsform, der minder om kondomet, men som anvendes af kvinder. Femidomet beskytter mod både uønsket graviditet og sexsygdomme ligesom kondomet.

Femidomet beskytter mod graviditet ved at dække indersiden af skeden. Det er en aflang pose, som indsættes i skeden før samleje. Femidomet opsamler sæden, og forhindrer derved sædcellerne i at komme op til livmodermunden, ligesom et kondom eller pessar gør.

Hvis femidomet anvendes korrekt, beskytter det lige så godt mod graviditet og sexsygdomme som kondomet. Femidomet kræver dog lidt teknik at bruge, det er noget dyrere end kondomet og forhandles kun få steder, men kan bestilles hjem fra et apotek.

Pessar
En anden mulighed, hvis du gerne vil undgå hormoner, er pessaret. Det ligner en lille kop af en særlig form for silikone, der sættes op med en creme.

Når pessaret er anbragt korrekt, lukker det for livmodermunden, så sædceller ikke kan trænge ind til ægget og befrugte det. Bruges det rigtigt, beskytter det i 98 % af tilfældene mod graviditet. Men det kan kræve øvelse at få pessaret anbragt korrekt, så der er en risiko forbundet med pessaret.

En underlivsundersøgelse hos lægen kan vise, om metoden er egnet til dig.

Sterilisation
Hvis du er over 18 år, kan du blive steriliseret.

Da du som udgangspunkt ikke kan fortryde en sterilisation, skal alle mellem 18-25 år vente 6 måneder fra de henvender sig til lægen, til de bliver steriliseret.

Sterilisation af mænd er et mindre indgreb i kroppen end sterilisation af kvinder.

Når en mand steriliseres, skæres eller brændes sædlederne over, så sædpassagen afbrydes. Manden får dog stadig udløsning som før, der er bare ikke sædceller i sædvæsken.

Hos kvinder skal sterilisationen forhindre, at et modent æg og sædceller kan mødes. Dette gøres ved at afbryde forbindelsen mellem æggestokke og livmoderen. Dette kan gøres på flere måder. Der kan lukkes for æggelederne, f.eks. med en metalklips, eller æggelederne kan fjernes ved operation.

Nødprævention
Nødprævention kaldes ofte i daglig tale "fortrydelsespille". Fortrydelsespiller er ikke prævention, der skal bruges fast, men derimod en nødløsning, som kan anvendes efter ubeskyttet samleje uden ønske om graviditet, eller når der er mistanke om at den prævention, du plejer at bruge, har svigtet (f.eks. bristet kondom eller mere end én glemt p-pille).

Nødprævention i form af hormonpiller virker ved at udskyde eller hindre ægløsning. Har man allerede haft ægløsning, og et æg er befrugtet, virker pillen derfor ikke.

Nogle piller kan du tage op til fem dage efter samlejet, men der er størst sandsynlighed for, at den virker, hvis du tager den så tidligt som muligt efter samlejet.